Myregift

Gad vide om der er nogen der også har oplevet, at have en hel myre hær inde i huset – ja, det var faktisk den oplevelse jeg fik da jeg stod op en søndag morgen, og det var i den tid hvor forretningerne ikke havde åbent i weekenderne. De små myrer havde virkeligt travlt, de kravlede op af væggen i det ene hjørne, i 4 rækker og geledder – det så nu ret imponerende ud. Op af væggen i det ene hjørne, helt op til loftet, så hen ad loftet til den næste hjørne, og ned til vindueskarmen, så langs karmen og ned til gulvet ved havedøren, og stadig i de 4 kolonner og geledder. Selvfølgelig havde jeg ikke noget gift mod myre hjemme, og gode råd var dyre, for butikkerne var jo lukkede. Heldigvis havde vi jo kiosken ude ved stranden, den havde heldigvis åbent – så jeg gik ind og vækkede manden som stadig lå og snorkede i sin seng. Han troede selvfølgelig ikke på mig, da jeg fortalte om myrerne, men da han selv så de sorte dyr over det hele, fik han pludseligt meget travlt med at få tøj på, og komme ud i bilen. Da vi endelig kom ud til stranden, havde kiosken selvfølgelig ingen myregift, men han kendte heldigvis en tankstation i en anden by, som han var sikker på lå inde med myregift. Vi drønede videre til den anden by, og heldigvis havde han myregiften hjemme. Hjemme igen, myregiften blev spredt ud der hvor myrerne kom ind.